Æresmedlemmer og lidt historie

Æresmedlemmer

I Tuse Næs Gymnastikforening har vi æresmedlemmer. Disse bliver nomineret af enkeltpersoner og bestyrelsen afgør om personen skal udnævnes. For at blive æresmedlem, skal man have gjort noget ekstra ordinært for foreningen.

Vi har følgende æresmedlemmer

Solveig Hansen

Dora Johansen

Lone Dahl

Nogle har måske undret sig over vi har to faner?

Det har vi fundet en forklaring på... Læs mere her

Tuse Næs Gymnastikforening blev stiftet 17. januar 1894. Baggrunden for oprettelsen af foreningen var, at Udby Forsamlingshus, som oprindeligt hed Venstres Forsamlingshus var opført i 1893.

Mange forskellige idrætsgrene De første par år var der ikke kvindegymnastik på foreningens program, kvindegymnastikken kom dog med i 1896. Efter anlæggelse af idrætspladsen i Udby i 1936 kom håndbold på foreningens program. Også folkedans og amatørteater har været på programmet, og der blev også dyrket atletikdiscipliner, så medlemmerne kunne erhverve de eftertragtede idrætsmærker af ædelt metal med forskelligt antal sløjfer

Delt i to Da Hørby Forsamlingshus blev bygget i 1923, blev foreningen delt i to, og Hørby Gymnastikforening stiftedes i 1924. Tuse Næs Gymnastikforening bevarede navnet til 1930, så ændredes navnet til Udby Gymnastikforening.

Sammen igen Først 20 år senere fandt de to foreninger sammen igen og 6. november 1951 var Tuse Næs Gymnastikforening igen en realitet.

Vi har fundet denne artikel skrevet om Tuse Næs Gymnastikforening på: http://skysite.dk/minkemarkkisserup/index.php?side...

Nye tider i foreningen Vi har i nogle år nu haft en gratis hjemmeside som har fungeret fint som program opslag. Nu går vi ALL In med både ny hjemmeside, Onlinetilmelding og betaling af kontingent og en Facebook side.

Vores formål er dog stadig det samme - at lave god gymnastik og motion for Næssets borgere - samt bidrage til det lokale fællesskab - i alle Næssets skønne byer:)